Aviator News nr. 26
17. januar 2008

    
Slovakiet retur   ...en beretning fra Søren og Johan
Så er G4 kørt til Slovakiet.
Torsdag den 10. januar kl. 16:00 kørte Søren Wistisen og Johan Frey til Prievidza i Slovakiet med OY-XRF på krogen af Johans bil.
Med kun en enkelt afstikker gennem en slovakisk skov midt om natten, fandt vi frem til AeroSpool kl. 08:30 fredag morgen.
Her blev flyet, efter behørig inspektion, overdraget til folkene på fabrikken. Ingeniør Josef Rendek viste os beredvilligt rundt på fabrikken, og det var da også tæt på at vi købte en Dynamic med hjem.
Kl. 11:00 havde vi provianteret i den lokale Tesco, og så gik turen hjem igen.
Denne gang lidt hurtigere, da vi jo ikke havde trailer på krogen. Bimmeren var rigtig i hopla da vi kørte gennem dens hjemland, hvor speedometernålen jo har noget højere til loftet.
Vi var hjemme igen fredag nat kl. 01:30, så hele turen varede 33½ time.
Vi kørte alt 3.112 km., og som I kan se af Regnskabet løb prisen, alt inklusive, op i 5.402 kr, eller 1, 74 pr. km.
AeroSpool forventer G4 er klar til afhentning om ca. 5 uger. De vil give Stefan besked når den er klar.

Så jeg vil hermed opfordre 2 andre gode Aviatører til allerede nu at planlægge afhentningen ultimo februar, og give bestyrelsen besked, så vi har det på plads.

Mvh Søren og Johan

 

 

Flystatistik 2007
Statistikken om vore flys benyttelse i 2007 er samlet, og sendt ned til Unionen. Statistikken indgår senere sammen de andre klubbers fly, og alle de privatejede svævefly, i en samlet statistik hos Dansk Svæveflyver Union. Flystatistik Aviator 2007

 

 

Flyvedligehold   ...orientering fra Stefan
* Vores havarerede Junior står i traileren i hangaren. Den skal køres med alle papirer (teknisk journal og logbog) til Morten (Dan-Glide i Nr. Snede).
* Det skal checkes, at den er godt nok monteret på traileren før man kører.
* Morten skal måske kontaktes for at aftale nærmere time of arrival.

Vi håber at et af medlemmerne skal den vej, og kan tage traileren med - kontakt bestyrelsen.


Status:
Discus, LS4b, Junior, Acro er færdig med vinter vedligehold og kan synes: Fly ansvarlige skal kontakte materialekontrollanter for at aftale tidspunkter.
* DuoDiscus mangler kun noget motor-syn
* LS4a er ankommet til Slovakiet
* ASK21 (Lars Hestehave), LS6 (H.C. Henningsen), SF34 (Lars Hestehave), SF25C (Jens Albertsen) mangler vinter vedligehold.


Vi beder medlemmer at kontakte holdlederne hvis I kan hjælpe.

 

Gamle News - Kalender - Instruktørvagtliste - Slæbevagtliste - Flyudlån
Aviator News udsendes til klubbens registrerede e-mail adresser - kun 4 af vore aktive medlemmer modtager ikke denne mail.
Send en e-mail til sek at aviator.dk hvis du vil frameldes eller tilmeldes Aviator News  
...eller hvis du har en information at dele med medlemmerne her på Aviator News, eller hvis du mangler en information, eller noget andet...
Informationerne er mest for medlemmer af svæveflyveklubben - og kan godt være lidt indforståede - men alle er velkomne til at lytte med.