Aviator News nr. 37
24. juni 2008 

 

SF-34 på arbejde i det Sjællandske
Midt i uge 25 blev bestyrelsen kontaktet af Øst-Sjællandsk Flyveklub (ØSF), som spurgte om de måtte leje vores SF-34, da deres egen ASK21 skulle på værksted i en 6-8 uger. Dette har vi i bestyrelsen sagt ja til, og flyet blev allerede hentet søndag den 22. juni. Nils de Voss, Erik Nørskov og Niels Jørgensen havde sørget for at vaske flyet, så det var særdeles præsentabelt lige inden repræsentanterne fra ØSF ankom.


klik for flere billeder

Herefter fik vi X8 sat på vogn, og som I kan se af billederne fik Poul Henry og hans klubkammerat grundig instruktion i hvorledes en SF-34 skal samles igen. Transportvognen vil blive sat tilbage på EKVH i løbet af et par dage, så vi stadig har mulighed for at hjemhente X1 hvis det skulle blive aktuelt. Vi forventer at ØSF har flyet i ca. 6-8 uger, indtil deres egen ASK21 er luftdygtig igen

Interesserede kan se de nærmere betingelser for lejemålet på bestyrelsens googlegroup: http://groups.google.dk/group/aviator-bestyrelsen

Mvh Johan Frey.

 

Sommerfesten 2008  - ny dato
...der var fejl dato på sommerfesten i sidste news. Festen er fastsat til lørdag d. 19. juli. Tilmelding til Santi  stgs1988@hotmail.com senest en uge før (Erik skal have bestilt lammekød).
Tilmeld straks, så du ikke glemmer det  :-)

 

Dimona
...står stadig på flyværkstedet i Herning. Vi håber, de får tid at lave eftersynet, inden de går på ferie! Men de har meget travlt dernede, fortæller de.


NewsArkiv - Kalender - Udlånte fly - Referater