Aviator
News nr. 78
<<forrige
næste>>
09. april 2010
Dimona er til eftersyn i Herning
Dimonaèn
skal have skiftet alle slangerne i motoren, det er tilbagevendende
hvert femte år. Det er en operation vi ikke selv kan udføre,
så jeg har bestilt tid på værksted i Herning fra d. 7/4 hvor fristen
udløber. Jeg har planlagt selv at flyve den til Herning og
reparationen tager nok ca. 10 dage da nogle af slangerne skal bestilles
spec. På fabrikken. Jeg er i Slovakiet for at flyve fra d
10-18/4, men jeg forventer ikke at den er færdig før jeg er hjemme igen.
M.v.H.
Nils de Vos
Værkstedet
er endeligt blevet EASA godkendt
Værkstederne:
Erik Nørskov fortæller, med lettelse i stemmen, og slet skjult
stolthed, at Unionens flyværksteder nu endeligt er blevet EASA
godkendte. Meddelelsen kom første gang fra Unionen d. 30. marts om
aftenen. De 35 værksteder rundt om i klubberne, med 100
materielkontrollanter, kan herefter igen servicere de i alt 550 fly. Det er
hermed også den største EASA godkendte virksomhed i Danmark. Erik fortæller,
at man kan betragte EASA som EU's forlængede arm på området.
Værkstederne har ansvaret for det årlige syn af flyene, og klubberne
kan nu begynde at få flyene på vingerne igen.
CAMO: En
anden part af historien, er rettighederne til at forny de nye
luftdygtighedsbeviser, ARC'erne. Foreløbigt har kun 5
mennesker i DK fået udstedt rettigheden. Helge Hald, Poul
Hørup, Erik Jensen (Nordsjælland) Frank Drinhause (Vejle), og Erik
Nørskov. Foreløbigt skal altså een af disse 5 personer ud at godkende,
hver gang eet af de 550 fly skal fornyes. Der er heldigvis planer for
hvordan vi kan få uddannet nogen flere, men nu skal vi vist først lige
prøve at trække vejret igen, fortæller Erik
Erik fortæller også , at arbejdet begyndte for allerede
næsten 3 år siden. Det er stort set de samme 5 mennesker der
har løftet opgaven igennem. Arbejdet har været en særdeles
omfangsrig og bureaukratisk proces med både EU og SLV som spillere.
(...vi andre har heldigvis kunnet nøjes med at læse om det i
forskellige referater, red.) Reporteren stiller formanden det ledende
spørgsmål ...at det har du så brugt noget tid på, her på det
sidste? Nej, det har s.. været mit liv uafbrudt, svarer han
omgående, det er dét der har optaget mig hele tiden!
Men allerede på lørdag drager han til Tødsø, for at forny en ARC i
klubben derovre.
50 års jubilæum
D.
10. maj 2010 er det 50 år siden at Thorkil Steen Jensen havde sin
første start på svævefly. Thorkil har hele tiden haft gemt hele
hans første flyvebog, og News har fået lov at vise den frem: flyvebog (klik her).
Der er ingen tvivl om at dokumentationen for jubilæet er i orden.
Reporteren ringede til jubilaren her til aften, og spurgte forsigtigt
...det har undret mig noget, men hvorfor kalder piloterne
dig ved kælenavnet "Higgins" i stedet for Thorkil? Jamen det kan
jeg godt fortælle, siger han efter en noget lang tænkepause. Det
stammer tilbage fra mine helt unge år, jeg var med mine forældre inde
at se My Fair Lady i Århus, og jeg var så betaget af professor Higgins
fremtoning, at jeg købte en hat magen til, som jeg begyndte at gå med.
Og deraf navnet allerede fra dengang. Og hvad, fortsætter jubilaren,
jeg har aldrig opfattet det som nedladende, så jeg har heller
aldrig kæmpet voldsomt imod. Reporteren kan høre glimtet i øjet, helt
ud igennem telefonen .
Mon ikke vi ser Thorkil i luften igen i
begyndelsen af maj måned her i år? Foreløbigt er det i hvert fald
sjældent godt gået, med så lang en svæveflyvekarriere! Nu hvor han er
gået på folkepension, efter et par år på efterløn, håber vi at han kan
få tid til at komme endnu mere på pladsen. /jlm
Sæsonen er i gang på EKVH
Det
har været marginalt flyvevejr her de første uger af sæsonen,
men fly og en del piloter har skam demonstreret, at luften også kan
bære til en flyvetur i år. Og nu kommer det gode vejr...
Aviator
News... udsendes til e-mail adresser der har -
eller har haft - tilknytning til klubben.
Send en mail til newsaaviator.dk (jlm)
hvis du vil frameldes eller
tilmeldes ...eller hvis du har en information at dele med
medlemmerne, eller hvis du mangler en information
...eller noget andet!
Aviator News er mest for medlemmer af svæveflyveklubben - og
kan godt være lidt indforstået - men alle er velkomne til at lytte med.