AVIATOR          

Aalborg Svæveflyveklub                      Forhandlingsprotokol dokument 0088

 

Referat fra ekstraordinær generalforsamling 13. september 2007 på EKVH

 

1. Valg af dirigent

        Morten Elmeros valgt som dirigent med akklamation.  Konstaterer generalforsamlingen lovligt indvarslet.

2. Behandling af forslag

AMA præsenterer forslaget om at få KZVII ud af klubregi – den er ved at være en dyr dame. Købt af flyvevåbenet for kr. 1,25. Men vi skal sælge den tilbage for samme beløb ved afhændelse. Omkostninger i år kr. 60.000 + forestående udgift op til 40.000. Det er en mulighed, at en gruppe overtager den - imod at overtage omostningerne – og at den således forbliver officielt i klubben    …kommentarer, hvis vi sælger KZVII og ikke køber en Dimona, så må vi finde på en anden flyslæbsløsning.
AMA præsenterer udskiftning af  LS6 til LS10 turbo…   LS6’eren er svær at skaffe reservedele til, men der er stadig penge i at sælge den. En turbo vil give endnu mere flyvning til mange medlemmer. LS10 har god support fra fabrikken, enkel betjening af turbo, attraktiv at flyve, nem at håndtere. ASG-29 og Ventus 2c er de eneste reelle alternative. Men LS10 er billigst og vi har allerede betalt depositum.  Vi står til serie nr. 10 - forventes leveret maj – juni 2008.
Forslag om at spare ny transportvogn og ombygge LS6’erens til LS10 - diskuteres.
En DG-808 vil ende med at koste ca. 200.000 mere. Til gengæld er den også selvstartende.
Den ordinære generalforsamlingen i år pålagde bestyrelsen at sælge 3 fly, inclusiv DG300. Bestyrelsen har valgt yderligere at sælge LS6 og SF34.
JMØ repeterer præsentationen fra medlemsmødet om udskiftning af Mofa og KZVII til én Dimona. Der er op til 12 mdrs levering på en fabriksny Dimona – og inden den tid vil der efter al sandsynlighed skulle lægges moms til prisen. Derfor anbefaler vi nu køb af en brugt Dimona - straks. 750.000 kr. i alt. Vi har én på hånden i Sverige – hvis vi ringer i morgen, er den vores. Frank Sandeløv har regnet… på tallene fra regneark – det ser faktisk endnu bedre ud. Erik synes det er dumt at betale renterne på lånet – den skal jo lånefinancieres. Svar: Men vi sparer vedligeholdet på de gamle fly – i stedet for at betale flymekanikerne, betaler vi renter til banken. Man kunne også sige at hvis vi køber Dimona nu, så bliver det LS10 vi lånefinancierer.
AMA: Det pakken reelt koster os er handlefriheden de næste 5 – 6 år   …til at flagre med ørerne. Uden at optage ekstra lån. Men vi begynder at kigge på kontingent og medlemsstruktur. Med det nuværende Mofa og KZVII medlemskab, håbede vi på nye A piloter. Det fik vi ikke. I stedet for meldte flere af vore normale medlemmer sig derover. Men vi lægger hovederne i blød for evt. at tilgodese piloter med et lavt flyvebehov. Så forvent forslag om en ændring til næste ordinære generalforsamling. Anbefalinger fra forsamlingen at stemme ja til pakken, det er en god fornyelse af flåden.
 
Der stemmes om pakken som fremlagt:
-         Sælg LS-6
-         Sælg SF-34
-         Sælg SF 25C
-         Sælg KZ-VII eller operer den udgiftsneutralt for klubben
-         Køb brugt Dimona
-         Fasthold beslutningen om at købe LS-10t
 
 
Der kræves skriftlig afstemning. Stemmetællere Jens Albertsen og Johan.
Nej: 5
Ja: 34
Blank: 3 

 
AMA takker for det klare resultat.
 

3. Eventuelt

Medlemmer - hjælp til kommende planlagte PR arrangementer efterlyses. Peter Clemmen fortæller om gevinsterne ved flyvningerne – ”kunderne” leverer flere goder til klubben. 
 
Henrik Holm, Peter Clemmen, og Frank Sandeløv har holdt et møde. Franks kone arbejder som coach, og de vil arrangere en workshop for klubbens medlemmer til januar. For at styrke klubbens struktur og medlemmernes begejstring ved at komme i klubben. Prøve at starte dén proces.
 
Henrik Holm – undrer sig over hvad der skal til for, at vi kan blive 200 medlemmer. I f.eks. Herning Svæveflyveklub, er der mange flere medlemmer end hos os. Men beboerne i Aalborg området, er lige så rige som befolkningen i Herning Kommune (ref. Danmarks Statistik). Og der er dobbelt så mange beboere hér i området som dernede, så det skulle sagtens være muligt - også for vores klub – at blive større. Vi skal tænke meget på, hvordan vi udvikler klubben – der er muligheder.