Aviator News nr. 15
10. september 2007

Flyvedligehold opdatering ...fra Stefan Pielmeier:

- SF34 står stadig i værksted, medhjælper kan bruges: Kontakt Lars Hestehave (hestehave@hotmail.com) for at aftale arbejde/tid.
- vi mangler ansvarlige (koordinatorer) til vedligehold af begge Junior.
- for at forhindre fiasko med polermaskine - som sidste vinter - køber vi nu en ny.
- ny tape og polermiddel er igen på batterihylden i den store hangar.
- gammelt spilværksted skal ombygges til lager før næste værkstedssæson, medhjælper søges til bygningsarbejder (først murarbejde ved dør, så isolering) og bygning af reoler og skabe af træ/stål.

Stefan

 

En flyvetur i DuoDiscus...

Aviator News modtog i tirsdags - med tak - følgende beretning fra Nicolai Sten:

"Føhn-luft på bagsiden af den koldfront vi havde i søndags/natten til mandag". Så ka' de fleste også gætte hvad vejret skal bruges til - Det mest klassiske optræk til flyvevejr vi har haft meget meget længe. Jeg stod mandag aften og kiggede stjerner og stod op tirsdag til en blå himmel og en skarp luft.
Vi havde arrangeret flyvning med et par af de andre fra klubben, så selvom jeg metalt havde forladt flyvesæsonen, så kom stemningen hurtigt tilbage da de første CU'er sprang. Der var ingen tvivl - det var 500km-vejr.
Jeg havde Duo'en sammen med Anders Midholm i bagsædet. Vi snakkede lidt om at flyve 500km ud-hjem danmarksrekord, men vinden var stik vest, så vi lagde en anden opgave over de magiske 500km.
Desværre kogte det lidt op i midtjylland, så vi måtte opgive at nå Arnborg pga regn, men i stedet fløj vi tilbage til Aars. Så var opgaven stadig deklareret ifølge Termik-Ligaens regler, dog kun 407km. Men dagen var stadig ung. Så efter en høj hjemtærskling over Aars, "fiskede" vi den op i 3,2m/s og fløj 49km ud til Kastbjerg flyveplads på østkysten og 49km hjem til Aars igen - på en gade uden at kurve. Vi skulle jo lige nå over de 500km.
Opgaven var dog ikke længere deklareret, men 504km...
 
Mvh. Nicolai Sten


 

EKVH pløjes op...

AMA skrev på chatten:

Karl Kristian er nu (i alt fald iflg. planen) i fuld gang med at pløje den nordlige begrænsning i vestenden. Derefter skal den harves og jævnes så der kan sås nyt græs der forhåbentligt er klar til brug en gang næste forår. 
Det betyder at vi ikke kan anvende den nordlige begrænsning til startafvikling resten af sæsonen, hvorimod vi sagtens kan lande på den del der er tilbage. 
Vi har i nogle år døjet med den meget ujævne bane mod vest, og kommunen er ikke i stand til at løse problemet for os - de har ganske enkelt ikke budgetter til en renovering af begrænsningen. Til gengæld er de meget glade for at vi kan klare opgaven og har lovet at levere græs og gødning hvis vi til gengæld vil udføre arbejdet. Og heldigvis har Karl K's svigerfar en 6-furet vendeplov, en stor traktor og alle maskiner der er nødvendige for at klare den "lille sag".

Billederne er fra søndag 2. sept.:

 

Referat fra medlemsmødet 25. august 2007...  referat

 

News Arkiv - Kalender - Instruktørvagtliste - Slæbevagtliste - Flyudlån 2007
Aviator News udsendes til klubbens registrerede e-mail adresser. Send en e-mail til sek at aviator.dk hvis du vil frameldes eller tilmeldes Aviator News  
...eller hvis du har en information at dele med medlemmerne her på Aviator News, eller hvis du mangler en information, eller noget andet...
Informationerne er mest for medlemmer af svæveflyveklubben - og kan godt være lidt indforståede - men alle er velkomne til at lytte med.

News arkivet gemmes på http://QNH.dk

HUSK generalforsamlingen på torsdag kl. 19:30 Indkaldelse.pdf