Aviator News nr. 61           <<forrige  næste>> 
25. april 2009

OY-XSN er solgt
Jesper Mølbak sendte os en besked på chatten fredag morgen d. 17. april:

"Så fik vi solgt en Junior til Østrig. I aftes var der besøg fra Østrig og her til morgen skulle de gerne være på vej hjem med flyet. Der kom to mand som på vanlig vis gennemgik fly og papirer. Der blev ikke fundet noget og efter en mindre forhandling blev der aftalt det formelle. De to herrer overnattede i klubhytten og havde lånt en nøgle til klubhuset, så her til morgen låste de sig selv ud ved 5 tiden og drog mod Østrig. Godt arbejde til de mange der hjalp med papir og praktisk arbejde under salget. Mvh Jesper"  

Formand Johan var fraværende, og kunne ikke underskrive de officielle salgspapirer. Han havde jo til gengæld en kanonoplevelse på PribinaCup i Slovakiet. Så i hans fravær, underskrev næstformand Ole Munk Riberholt.

flere billeder 
Fotos: Ole Munk Riberholt. 

... Johan fortæller forøvrigt fra PribinaCuppen, at han fik 12 starter dernede, 3 udelandinger, 44 flyvetimer og 2.800 km strækflyvning - med 2 dagssejre og en 2. plads til følge. "Jeg må på det kraftigste anbefale alle mine klubkammerater at tage på lignende oplevelser", skriver han.



Lokalerne i Storvorde er opsagt
Johan har opsagt vort lejemål på Tofthøj 41A i Storvorde, til fraflytning senest den 30.06.2009.

Opsigelsen kommer efter beslutningen på generalforsamlingen. Det er vores vurdering, at det eksterne værksteds værdi for klubben, ikke længere modsvarer lejeudgiften.

 

 

 

MOFA klar til salg
Læg f.eks. mærke til på billederne, at stoffet på "væggen" i cockpittet er udskiftet. Det gamle røde stof - som hang i laser - gav det falske indtryk af et dårligt vedligeholdt fly. Men dét indtryk er altså væk nu, og giver i stedet den langt rigtigere fornemmelse af et ellers velholdt fly. Teamet mangler nogen få punkter for at få flyet helt afsluttet, og der er kontakt til interesserede købere.

 

Flere billeder

 

 

Arnborg analysegruppe
Der er nedsat en Arnborg analysegruppe. Vores formand deltager som repræsentant for klubber, der flyver fra en offentlig flyveplads.

 

 

Aviator News udsendes til e-mail adresser der har - eller har haft - tilknytning til klubben.
Send en e-mail til
news"snabela"aviator.dk (jlm)
hvis du vil frameldes eller tilmeldes Aviator News. Eller hvis du har en information at dele med medlemmerne, eller hvis du mangler en information   ...eller noget andet!
Aviator News er mest for medlemmer af svæveflyveklubben - og kan godt være lidt indforstået - men alle er velkomne til at lytte med.

Interne Aviatorlinks:
NewsArkiv                  ...tidligere Aviator News
Kalender                   ...diverse datoer
Udlånte fly                ...reserverede fly
ReferatArkiv               ...bestyrelsesmøde- og generalforsamlingsreferater m.m.
Bestyrelsens google groups ...alle medlemmer opfordres til medlemskab af gruppen, for at kunne læse info fra bestyrelsen
Vedtægter                  ...klubbens vedtægter
aviator.dk                 ...klubbens officielle hjemmeside