Redaktøren
modtog en beretning fra Claus Buhrmann, om hans tur til
Grækenland, som hermed videregives. Mange tak for
beretningen. Han skriver, at en tur som den han nu
har fløjet, kunne man også sagtens gennemføre med Dimonaen...: "
På vej tilbage landede vi i
Venedig San Nicolo, der kom der én fra det nordlige
Østrig med en Dimona. Endelig har jeg selv haft en
Dimona, den har jeg da også været i Sverige og Tyskland
med. Og så har jeg været i Marokko 3 gange med en
Taifun17E - også 'bare' en motorsvæver.
Men uanset hvad - det er ren oplevelse at flyve
hjemmefra. Flyv' f.eks. til EDHB - Grube, det er en
svæveflyveplads med flere motorsvævefly, 70 km sydøst
for Kiel. Det er en smuk tur, og man bliver mødt af
flinke mennesker der."
* Se alle Claus billeder.
Claus: "Jeg var her i juli på et 3-ugers togt med min
lille Europa-XS, sammen med Alice, min samleverske(frygtelig
betegnelse iøvrigt, billedet ud for hangaren i Herning viser
både hende og flyet). På det sidste billede af dem jeg
sender her, kan du se, hvor vi har været.
Her er en lille smule om vores tur igennem Europa, dette
er specielt om at tanke undervejs, og om flyet. Jeg skriver
om flyvningen og mellemlandingerne senere til både Flyv, KZ&V
og til vores Europa-blad (jeg får jo se, om de gider trykke
det).
Jeg havde papirkort med til hele turen, selv om jeg også
har to GPS'er - jeg kan ikke undvære papirkort ....
Jeg brugte mit BP-kort til at tanke med i Pescara (2
gange) og på Korfu. De andre steder tankede jeg selv
(undtagen 2 mellemlandinger i Tyskland)! Jeg fandt på, at
medbringe 2 sammenfoldelige 15-liters drikkevandsdunke(!).
Inden vi tog afsted, fyldte jeg benzin i en af dem - den
holdt tæt i flere dage! Så i Reutte (LOIR, Østrig) hentede
jeg 95-oktan benzin til 1,15 Euro med en lånt cykel. På
Pescara og Korfu lufthavne kunne det ikke lade sig gøre,
altså 100LL flybenzin til 2,50 Euro.
Zakynthos
har kun Jet, det tog mig over 1 time at overbevise de
officials om, at min motor er konstrueret til 95 RON, men i
Grækenland må fly IKKE flyve med bilbenzin! Efter de 1½
time måtte vi så godt, jeg fik en passerseddel, så jeg kunne
gå ud og ind på forpladsområdet - det blev til 2 cykelture
(der skulle jo tankes HELT fuld) i 35 graders varme, men
lufthavnspersonalet kørte os fra terminalbygningen ud til
flyet hver gang alligevel. Ved afgangen måtte jeg
underskrive en erklæring om, at det var på min foranledning,
at flyet var fyldt op med bilbenzin!
På Chios har man også kun Jet brændstof, men her var der
overhovedet ingen problemer med at hente brændstof selv. De
mærkede en enkelt gang på dunkene (jeg havde pakket dem ind
i sort plast), og så gik jeg flere gange med de store
molotowcocktails tværs igennem lufthavnen! Foruden at tanke,
fløj jeg også 4 gæsteture på Chios - heller ingen problem,
selv om der stod maskinpistolbevæbnet politi alle vegne her.
(efter sigende p.g.a. af den kun 6 km afstand til Tyrkiet).
I Venedig må man overhovedet ikke komme med eget
brændstof - "men vi ser jo ikke alting...", og så kom
dunkene i brug igen, 1,12 Euro.
I Tyskland under mellemlandingerne tankede jeg
Mogas95(super 95) til 1,67 Euro, på de små pladser betaler
man kontant - ellers må man cykle i byen efter penge ....
Dunkene kostede 90 kroner tilsammen, de har sandelig
gjort det godt, og så er det meget hurtigt at tanke fra dem,
benzinen løber jo bare ud - der skal jo ikke bobles luft!
Sammenfoldet fylder de 35x35x6cm!
Flyet fungerede bare perfekt på hele turen. Jeg landede
også på 4 græsbaner, en i Østrig, to i Italien, og en i
Tyskland. Den ene bane i Italien havde op til 30 cm græs, og
jeg var bekymret for, hvordan jeg skulle komme derfra
igen(kan du huske vores tur til Allerød?), i 32 graders
varme og fuldlast+! Fuld turbo - vi brugte ikke en gang
halvdelen af den 700 m bane. Jeg tror også, at de speedkits
- (strømlinede hjulkasser) på hjulene deler græsset på en
fin måde.
Og flyet havde heller ingen problemer med varmen. På Chios
fløj jeg som nævnt 4 gæsteture, udetemperaturen var omkring
34 grader, da kom olietemperaturen op på 110 grader under
stigningen, faldt dog igen til 100. Det skilt som sidder på
instrumentbrættet: "Varning! Luftfartyget har ej
kontrollerats...." er på Chios under den ekstreme varme
gledet ned, og hviler nu på GPS'en, limen har lige så stille
givet efter!
Her
er lige et par billeder:
Reutte1(Østrig): anflyvning bane 23 græs - den sorte
streg, Reutte 2: højdemåleren stod stille ved 2.800 fod!,
Reutte 3: starten måtte udsættes 2 timer p.g.a. hurtige
vejrskift, Reutte 4: der skal stiges kraftigt, hvis man ikke
vil dreje for at samle højde, se højspændingsledningerne til
venstre!
Derefter:
Græsk luftrum ved TIGRA checkpunkt i knap 5000 fod og
148kts på GPS, Italien til venstre og Korfu i nederste højre
hjørne; Korfu1 - Alice møder en bekendt her; Indflyvningen
til Zakynthos, skildpaddeøen; ved øen Hydra forlader vi
fastlandet og flyver ud over Kykladerne; så hjemturen
igennem Alperne - se skiltet der nu hviler på GPS'en.
Til
sidst: Oversigt over turen, godt 6.000 km, 31 timer i luften
og flyet udenfor hangaren i Herning."
Kh
Claus