Aviator News nr. 128          <<forrige  næste>>  
29. juni 2015


Skolingsugen 2015

Skolingsugen 2015 starter så småt op i weekenden den 4. – 5. juli, men tager for alvor fart når Niels Jørgensen er tilbage fra Skagens Festival tirsdag den 7. juli :-) (Vi flyver også mandag den 6., hvis der er flyvevejr!) Se om tilmelding og program på... 

http://qnh.dk/aviator/news128/Velkommen_til_Sommerlejr_2015_paa_Vesthimmerlands_Flyveplads.pdf

Sommerfest 2015

Som tidligere annonceret, så holder vi årets sommerfest lørdag den 11. juli kl 18.00.

Traditionen tro er det Erik Nørskov der vil sørge for det grillede kød, han har sagt følgende om menuen: ”Egentlig skal man kun have lam og rødvin til en rigtig argentinsk asado, men det kan en dansker ikke finde ud af, så der skal være brød, salat og noget andet kød, som man kan lave på grillen” :-)

For at være sikker på at der er nok salat, så vil vi gerne have en tilmelding senest onsdag den 8. juli på denne Doodle: http://doodle.com/hqv274qy53gwibpw3y49h93x/admin#table (Hvis du medbringer kone, mand, kæreste, børn, børnebørn eller andre gode venner, så skriv bare hver enkelt på Doodlen)

UL i AVIATOR?

Der har nu i flere år været talt om vi skulle anskaffe en UL’er i AVIATOR, på den ordinære generalforsamling i 2015 var der generel tilslutning til bestyrelsen går videre med at undersøge mulighederne.

Derfor har bestyrelsen nedsat et udvalg med følgende formål:

”UL-udvalget har til formål at etablere et beslutningsgrundlag, ud fra hvilket AVIATOR - Aalborg Svæveflyveklubs bestyrelse vil kunne iværksætte anskaffelse af et UL-fly til klubben”

Udvalget er blevet bedt om at komme med en indstilling senest midt i februar 2016, således at der senest på generalforsamlingen 2016 kan tages en endelig beslutning. Hvis udvalgets indstilling er færdig tidligere, kan der indkaldes til et medlemsmøde/evt. en ekstraordinær generalforsamling  for at tage beslutning.

AVIATORs chatforummer

Det er nævnt et par gange tidligere, men vi får stadig spørgsmål om hvordan man får adgang til klubbens chat.

Hvis I ikke har fået en mail med login oplysninger (eller har fået slettet mailen!), så send en mail til Mogens Beltoft (kasserer@aviator.dk) , så vil I modtage de nødvendige oplysninger J

Alle klubbens medlemmer har naturligvis adgang, hvad enten man er aktiv eller passiv medlem

Fly-In på EKVH søndag den 23. august 2015

Sæt kryds i kalenderen den 23. august hvor vi afholder Fly-In på Vesthimmerlands Flyveplads sammen med Motorflyveklubben og Faldskærmsklubben.

Luftsport-15 i Messecenter Vesthimmerland

I weekenden 31. oktober – 1. november deltager AVIATOR i Luftsport-15 i Messecenteret, se mere her: http://messecenteret.dk/arrangementer/luftsport-15/


mvh
Jens


AviatorNews Der udsendes e-mail til adresser der har - eller har haft - tilknytning til klubben, når en ny aviator-news lægges på hjemmesiden. Send en email til newsaaviator.dk (jlm) hvis du vil frameldes eller tilmeldes. Eller hvis du har en information at dele med medlemmerne, eller hvis du mangler en information   ...eller noget andet!
Aviator News er mest for medlemmer af svæveflyveklubben - og kan godt være lidt indforstået - men alle er velkomne til at lytte med

Følg med på www.aviator.dk for opdaterede nyheder